Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for FairLiving.dk

 

Indgåelse af aftale 

  1. En ordre afgivet hos FairLiving.dk er en juridisk bindende aftale.  
  2. Når du har afgivet en ordre via vores webshop, får du automatisk tilsendt en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. 
  3. Alle kontrakter indgås på dansk. 


Salg og bestilling online på FairLiving.dk
På FairLiving.dk kan der betales med følgende betalingsmidler:

  • VISA-Dankort
  • MasterCard
  • MobilePay
  • ApplePay


Din betaling hæves, når vi har afsendt din bestilling fra vores lager. FairLiving.dk opkræver ikke kortgebyrer på ovenstående betalingsmuligheder.

 Betaler du med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du kan nemlig afvise en betaling, når du har modtaget din betalingsoversigt. Der er ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit betalingskort bliver misbrugt i internetbutikker, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem, som vi gør hos FairLiving.dk. Dermed er du langt bedre sikret end i den fysiske verden, hvor der er en selvrisiko på 1.200 kr., når dit betalingskort misbruges ved brug af pinkoden. 

De data, som du sender i forbindelse med dit køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er derfor kun PBS, der kan aflæse disse. Hverken FairLiving ApS eller andre har mulighed for at læse disse data.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Vær opmærksom på, at udløbsperioden for internationale kortudstedere kan være op til 30 hverdage.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Vi tager ikke kortgebyrer.


Købsforløb på FairLiving.dk

  1. Find den eller de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til kassen.
  2. Indtast dine personlige oplysninger.
  3. Vælg forsendelses-/betalingsmåde.
  4. Godkend vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, og godkend købet.


Du skal være 18 år for at handle på FairLiving.dk. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.

Levering
På FairLiving.dk kan du vælge mellem nedenstående fragtmuligheder.

GLS
· GLS PakkeShop: 39,00 DKK
· GLS Erhvervslevering: 39,00 DKK
· GLS Privatlevering: 49,00 DKK
For GLS PakkeShop samt GLS Erhverv gælder 1 - 3 hverdages leveringstid på lagervarer.

Levering af bestillingsvarer kan tage op til 4-5 uger.

 

Fortrydelsesret 

14 dages fortrydelsesret

  • Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos fairliving.dk. Fortrydelsesretten gælder i 14 dage fra den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres i flere pakker, gælder fortrydelsesretten fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
  • For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du give os besked herom inden for de 14 dage efter modtagelse af varen. Du kan sende en mail til hej@fairliving.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder her: retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160666#Bil3. Dette gælder også, hvis du ønsker at ombytte din vare til en anden.
  • Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
  • Det er muligt at fortryde dele af et samlet køb. Ved delvis fortrydelse vil dine leveringsomkostninger ikke blive tilbagebetalt.
  • Du bedes også udfylde vores returseddel, så vi kan se, hvad din returnering skyldes. Den henter du her.

 

Ombytning

  • Ønsker du at bytte en vare til en anden størrelse, farve eller til andet produkt, så kan du returnere varen med en returlabel fra vores returportal, og derefter gå ind på FairLiving.dk og lægge en ny ordre. Vi anbefaler dig at lægge den nye ordre med det samme, så du er sikker på, at den ønskede farve/størrelse er tilgængelig. Så snart vi har modtaget din returpakke, refunderer vi beløbet for den returnerede vare. 

Returportal: https://return.shipmondo.com/fairliving

Returseddel finder du her.

 

Returlabel og fragt

  • Du kan købe et returlabel gennem FairLiving på vores returportal. Gå til nedenstående link, for at udfylde dine informationer, samt betaling for label. Bemærk at du skal have adgang til printer, da label skal udskrives og påsættes forsendelsen. Prisen for dette er 59 kr. inkl. moms. Bemærk at pakken skal indleveres til den nærmeste GLS pakkeshop med label.
    Returportal: https://return.shipmondo.com/fairliving
  • Udgifterne for forsendelse ved fortrydelse/fejlkøb/ombytning betales af dig. Du er selv ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind ved returnering. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. FairLiving.dk anbefaler derfor, at du gemmer postkvitteringen for din returpakke som bevis for, at du har afleveret pakken til det ønskede fragtfirma.
  • Ønsker du at bruge egen fragtløsning, skal et fortrydelseskøb sendes til følgende adresse:

E-hub
            ATT: FairLiving.dk
            Stationsvej 11,
            8300 Odder

Husk, dit ordrenummer skal fremgå på returseddel i kassen. Returseddel kan hentes her.

 

Varens stand ved returnering/ombytning

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Vi anbefaler, at plast omkring produkterne beholdes intakt inden du tester produktet. Hvis plasten er pillet af, kan det blive nødvendigt med en rensning af produktet, inden det kan sælges igen. Er sådan en rensning nødvendig kan værdien af rensningen udgøre værdiforringelsen af produktet, som du hæfter for. Beløbets størrelse afhænger af varens tilstand og handelsmæssige værdi ved returnering, og om den kan sælges igen uden yderligere behandling. Vi vil foretage en vurdering af varens tilstand, når vi modtager den retur, og informere dig om eventuelle fradrag før tilbagebetalingen finder sted. I visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

 

Bemærk, at for at en vare betragtes som værende returneret i rette tid, skal du sikre, at den er afsendt inden udløbet af de 14 dage efter du har givet os besked om fortrydelse. 

For yderligere information eller assistance vedrørende fortrydelsesretten, bedes du kontakte vores kundeservice.

 

Tilbagebetaling ved returnering

  • Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

FairLiving.dk refunderer det givne beløb herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder) til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Du pålægges derfor ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

  • Det er muligt at fortryde dele af et samlet køb. Ved delvis fortrydelse vil dine leveringsomkostninger ikke blive tilbagebetalt.

 

Ingen fortrydelsesret ved:

  • Erhvervskøb: fortrydelsesretten gælder ikke, hvis firmanavn og CVR-nummer er udfyldt ved bestillingen, da købet så anses som et erhvervskøb. Du kan se særlige bestemmelser for erhvervsdrivende længere nede.


Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Pakker sendt til pakkeshops afhentes ikke. Pakker skal fremsendes direkte til vores lageradresse i Odder. Når en ordre sendes retur, bedes du vedlægge dit ordrenummer eller telefonnummer samt en beskrivelse af, at der er tale om et fortrydelseskøb.


Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

FairLiving.dk refunderer beløbet for din returpakke senest 14 dage fra den dato, hvor FairLiving.dk har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde din aftale. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der sker tidligst.

Efter tilbagebetalingen sættes i gang, vil beløbet blive refunderet til det betalingskort, som blev brugt på bestillingstidspunktet.

Det kan tage op til 30 dage at få pengene retur til din konto. Dette afhænger af dit kortvalg, samt aftale med din korttype / bank.


Reklamation
FairLiving.dk yder to års reklamationsret på alle vores varer og hele 3 års garanti på vores dyner og puder i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl. Dette betyder, at du enten kan få varen ombyttet, varen repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen. Dette vil afhænge af den konkrete situation, samt at din reklamation er berettiget. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadesforvoldende adfærd.

Ved ikke berettiget reklamation, godkendes reklamationen ikke og varen/varerne sendes retur til kunden.

Ønsker du at reklamere over et produkt, skal dette ske inden for rimelig tid efter, at du har konstateret fejlen/manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Ved skader/mangler ved modtagelse anbefaler vi, at produktet ikke tages i brug, før FairLiving.dk har vurderet reklamationen. 

Ved reklamation bedes du kontakte FairLiving.dk via vores mail: hej@FairLiving.dk med en beskrivelse af fejlen/manglen samt dit ordrenummer eller telefonnummer. Herefter vil du modtage yderligere instruktion i den videre sag. 

Har du sendt et produkt ind til fortrydelse eller reklamation, vil du få tilsendt en mail, når vi har modtaget din vare. I mailen vil du desuden få yderligere oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse eller reklamation. 
Når du indsender reklamationer til os, er det vigtigt, at varen der reklameres over sendes forsvarligt. Hvis muligt, skal pakken sendes i original emballage og af denne grund anbefaler vi også, at man altid beholder emballagen. Vi opfordrer til, at reklamationer emballeres forsvarligt inden afsendelse.

Ved reklamationer dækker FairLiving rimelige omkostningerne for returnering. Der kan også købes et direkte returlabel igennem vores samarbejdspartner her: https://return.shipmondo.com/fairliving

Denne løsning er forsikret og med sporing. Ved brug af sidstnævnte løsning, refunderes fragten, når reklamation er behandlet. For refusion af fragt ved reklamation, skal der fremvises gyldig kvittering.
Der henvises til Købelovens §78 for fremgangsmåde vedrørende reklamationer. 

Klagemuligheder

  1. Ønsker du at klage over dit køb eller andet i forbindelse med dit køb, bedes du rette henvendelse til vores kundeservice på mail hej@fairliving.dk.
  2. Hvis det ikke lykkedes os at finde en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus på følgende link: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External 
    For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
  3. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Dette er især relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. I så fald indgives klagen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooselanguage. Ved indgivelse af en klage hos EU-Kommissionens online klageportal skal du angive vores mailadresse: hej@fairliving.dk. 


Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende
For erhvervsdrivende gælder følgende bestemmelser: 

  1. Salgsbetingelser for erhvervsdrivende betegnes som handelskøb og følger ’Bekendtgørelse af lov om køb’. 
    FairLiving.dk har mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, leveringssvigt, tekniske problemer og lignende situationer. En bindende faktura vil blive sendt til dig, når de bestilte varer afsendes fra vores lager.
  2. Afgivet tilbud er gældende i 14 dage. Efter dette er viste priser på det pågældende produkt gældende.
  3. Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
  4. Der gælder 6 måneders reklamationsret fra oprindelig fakturadato med undtagelse af forbrugsvarer, hvor der kun ydes 3 måneders reklamationsret, medmindre andet er aftalt skriftligt.
  5. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 6 måneders reklamationsperiode.
  6. Ved reklamationer står køber selv for udgifterne til returnering af varen til FairLiving.dk.
  7. Afgivet tilbud er gældende i 14 dage fra modtagelsesdato. Efter dette er viste onlinepriser på det pågældende produkt gældende.
  8. Ordre hvis samlede vægt overstiger 30 kg vil blive afregnet i henhold til gældende fragtpriser for enten pakker eller paller. Priser kan oplyses ved henvendelse til FairLiving.dk.
  9. Det er muligt at betale erhvervskøb med bankoverførsel ved henvendelse på hej@fairliving.dk. Betalingsbetingelsen er forudbetaling pr. faktura. Ordren sendes når beløbet er modtaget på vores konto.


Priser og illustrerede billeder på FairLiving.dk
Alle priser på FairLiving.dk er naturligvis inkl. dansk moms og afgifter. Vores priser opdateres løbende. Det er den gældende pris, når du afgiver din bestilling, som du skal betale. Angivne priser for de enkelte produkter er eksklusiv eventuelle leveringsomkostninger.

Leveringsomkostningerne fremgår af din indkøbskurv. 

Der ydes ikke efterfølgende rabat med tilbagevirkende kraft, såfremt en vare falder i pris, efter du har lagt din ordre hos FairLiving.dk 

Bemærk at der tages forbehold for, at billeder, der vises af vores varer på hjemmesiden, kan afvige fra varens egentlige udseende (farve, nuance). Billederne, der vises på FairLiving.dk, er kun vejledende. 

Kundeservice
Vores kundeservice kan kontaktes på følgende måder:
Mail: hej@fairliving.dk

Kundeservice har åbent i tidsrummet: 
Mandag-fredag kl. 10-14 

Opkald til og fra FairLiving.dk kan blive optaget til senere internt brug. 


Virksomhedsoplysninger
FairLiving.dk
Stationsvej 11,
8300 Odder
CVR: 4330 2280
E-mail: hej@fairliving.dk


Personoplysninger/Info om databehandling

  1. For at indgå aftale med FairLiving.dk har vi brug for følgende oplysninger om dig: 
    Navn
    Adresse
    Telefonnummer
    E-mailadresse
    Oplysning om hvad du har købt
  2. Vi registrerer dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig (finde oplysninger om dine tidligere køb og betalingsdata), for at kunne efterkomme dine anmodninger og for at kunne sende dig nyhedsbreve og markedsføring, hvis du har godkendt dette. FairLiving.dk videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand. Dog vil videregivelse kunne ske i forbindelse med en omstrukturering eller salg af vores aktivitet. Al behandling og videregivelse af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med Persondataloven. Din e-mail samt dit telefonnummer vil blive elektronisk overført til vores fragtmænd for at kunne udføre en track and traceoplysning, så du bliver underrettet om status på din forsendelse.
  3. Den dataansvarlige er FairLiving ApS, Stationsvej 11, 8300 Odder. Du kan ved henvendelse herom få oplysninger om, hvad vi har registreret om dig. De registrerede oplysninger opbevares i 5 år i overensstemmelse med bogføringsloven. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
  4. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke. Dermed er du informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Det er kun den dataansvarlige, der har adgang til alle dine oplysninger i vores system. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.


Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os,
hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: hej@fairliving.dk.

Du kan læse, hvordan vi behandler dine date i vores privatlivspolitik her.


Copyright/Kopiering
Alle billeder og tekster på FairLiving.dk er produceret af egen fotograf/tekstforfatter og er derfor underlagt loven for ophavsret/copyright. FairLiving.dk sporer alle kopierede tekster fra hjemmesiden, og eventuel kopiering vil anses som brud på ophavsret. 
Det er ikke tilladt at benytte billeder, tekst eller andet materiale fra FairLiving.dk uden en skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne: FairLiving ApS. Brud på ophavsretten vil medføre erstatningskrav uden varsel. 

C2C Perkal product photos: Christina Gaio Photography
C2C Perkal photos: Fotograf: Philipp Kahrer / www.philippkahrer.com
C2C Perkal photos: Mary Rose GmbH (Die Bilder, die ich dir letzte Woche geschickt habe)
C2C Frottee photos: Mary Rose GmbH
C2C Frottee product photos: Christina Gaio Photography
GOTS Waffel Bademantel product photos: Christina Gaio Photography

 

Forbehold 

FairLiving.dk tager forbehold for force majeure.

 

Forretningsbetingelser v.110324